Alto Adige er den ældste tysktalende vinområde i Europa. Indbyggerne er tosprogede og har stadig stærke bånd til Østrig. Efter 1. Verdenskrig blev regionen italiensk, men to tredjedele var stadig østrigere. Nu er forholdet sikftet, således at en tredjedel er østrigske og to tredjedele italienske, og regionen er går også under navnet Südtirol.

Alto Adige er den køligste og nordligste region i Italien og er mest kendt for deres sprøde, lækre enkeltsorts-hvidvine. Området er generelt vanskeligt tilgængeligt, idet kun 5% af jorden ligger under 500 meters højde.

Et andet kendetegn er, at mindre end 15% af den klippeprægede overflade er dyrkningsmulig. Undergrunden er limstensbaseret med glaciale aflejringer af grus, sand og ler. Jorden er generelt næringsfattig, let og veldrænet. De store udsving mellem dag- og nattemperaturer fremmer smag og duft i vinene.

Druemæssigt er regionen rigt repræsenteret ved både lokale og mere internationale sorter. Regionen er bedst kendt for hvide vine, og området Tramin har lagt navn den krydrede drue Gewürztraminer, som trives bedre her end nogen andre steder.

Italiensk for Sydtyrol, det billedskønne vinområde mellem sneklædte bjerge ved Bozen (ital: Bolzano) lige syd for Brenner (Brennero) passet mellem Østrig og Italien. Området leverer ca. 50 millioner fl/år, 70-80% rød (mest druen Schiava/Vernatch) uden den store interesse. De hvide (20-30%) hører til gengæld blandt Italiens bedste, ikke mindst druer som Pinot Grigio (Grauburgunder), Gewurztraminer (som har navn efter byen Tramin/Termeno) og andre.

Området har været del af Østrig i over 1000 år, men blev italiensk efter 1. verdenskrig. Trods hård italienisereing af Mussolini og andre forblev borgerne dog tro mod deres eget sprog (afart af tysk) og har i dag udbredt selvstyre.

Vinen gror på skrænter langs floden Adige, der har givet området sit italienske navn, der fortsætter sydpå til de lavere liggende vingårde i Trentino og siden Garda søen.

Klimaet er mildt og tørt, selvom markerne ligger ganske højt (300-1000 meter o.h.!), og kunstvanding tolereres -hvorfor udbyttet er ganske højt  (i snit tæt på 80 hl/hkt, kun en anelse mindre end i Trentino mod syd). Produktionen domineres af kooperativer, 2/3 af høsten, som forsyner de fleste af de ganske store vinhuse, som dominerer salget -næsten alt sælges i Italien, en smule i Østrig og Tyskland.

DOC -Alto Adige/Südtirol sælges som regel under navnet på druen, hvor 18 forskellige bruges.

Andre vine er Valdagige (som dog  strækker sig helt ned til Garda søen), Kalterer See (Lago di Caldaro, tørstslukker på Vernatsch), St. Magdalener (en anelse mere seriøs), Bolzaner Leiten / Colli di Bolzano og andre.